Refleksioner over udviklingen af min grafiske billedverden 

Jeg begyndte at tegne og male som 14-årig, men min bevidsthed om en dybere, personlig nødvendighed i dette behov var ikke mere modnet, end at jeg i 20 års alderen valgte at gennemgå en uddannelse som smed og maskinarbejder. De 4½ års bekendtskab med denne branche efterlod mig imidlertid frustreret i mine forventninger til arbejdsklima, social samhørighed og solidaritet og med en spirende erkendelse af behovet for at komme i dybden med hele mit væsen som iagttageren af mine nære omgivelser og det samfund, der omgav mig.

Jeg søgte ind på Kolding Kunsthåndværkerskoles  uddannelse for tegning og grafik. Den 2-årige linjes fokus på erhvervsgrafik var ikke min prioritet, men opholdet gav mig mulighed for at komme mere i dybden med det grafiske håndværk og reflektere over hvilke motiver jeg skulle vælge, for bedst muligt at finde et udtryk for den endnu udefinerede  tomhed og frustration, mine iagttagelser førte med sig.

Som tiden gik med at tegne og male fandt jeg ud af, at når jeg f.eks. beskæftigede mig med et landskabsmotiv, så blev jeg gentagent ramt af denne følelse af tomhed i mine arbejder! Efter nu også at have læst Picassos tale til det franske folk på dennes 80 års dag, pakkede jeg mine farver og mit malergrej sammen: Die Malerei ist Tot  hed det nu fra næsten alle kanter, et fænomen som åbenbart lå i tiden og som jeg følte det nødvendigt at tage stilling til. Selv havde jeg intuitivt følt at farven ikke førte mig videre i min søgen efter svar på de spørgsmål som nu trængte sig på, hvorimod grafikkens sort-hvide verden åbenbart passede bedre i formidlingen af den tomhed, sociale/identitetsmæssige splittelse og fragmentering af liv, jeg mente at kunne iagttage - og af en egen, personlig længsel, jeg havde svært ved at sætte ord på.

Jeg fortsatte min uddannelse på Det Fynske Kunstakademis grafiske linje og husker fra den tid, at en betragtning, fremsat i en tv-udsendelse af Per Kirkeby, vandt genklang hos mig og bragte mig nærmere en indkredsning af det, jeg søgte: kunstneren talte om vanskeligheden i at indfange de ’store, sorte huller i landskabet, som tiden havde efterladt’; tiden var løbet fra lokalsamfundet med dets små enheder og marker, som nu lå øde hen som var de bundter af løse ender! Jeg havde i lang tid selv fornemmet dette tab af enhed og sammenhæng, en tomhed af noget gennemlevet, som tiden havde efterladt og som nu vanskeliggjorde det traditionelle landskabsmaleri og kaldte på nye billeder af en ny tidsånd.
   Det mest gennemgående ledemotiv i mine grafiske arbejder, roden, opstod og med den en øget opmærksomhed på nødvendigheden af en nøje selektion af de symbolske elementer, hvormed jeg ønskede at afspejle noget i tiden, som trængte sig på og gav mig en konkret anledning til et motiv.
   Det blev klart for mig, at det var denne rodløshed i tiden, som for længst havde banket på – en tilstand som havde plaget mig og gang på gang havde tvunget mig til refleksion over mangler i mine tidlige arbejder. Roden er samtidig et udtryk for egen livserfaring og længsel samt et studie af de forskelligheder i menneskers væsen og sociale ståsted, som fører os ud i forskellige situationer og planer og til tider fører os fra hinanden. Med roden har jeg søgt et billede på dette store, grusomme svigt, jeg finder gemt i den ’jordiske knude’, dybt traumatisk forankret i naturens love og som før eller senere i forskellige tidsperioder fører til store svigt mellem mennesker. Når det om det senmoderne samfund siges, at ’socialsemantikken er ude af trit med udviklingen’, finder jeg god grund til i mine billeder at reflektere over dette tidsfænomen, som latent rejser alvorlige spørgsmål, jeg ikke kan løse, men forsøge at finde et kunstnerisk udtryk for.
   Lignende symbolmættede elementer blev udviklet i forsøget på at indkredse centrale spørgsmål i det senmoderne, eksempelvis omkring miljø og etik: DNA, fostret, Kristus og det etiske øje. Min metodiske tilgang har været inspireret af surrealismens ’sprængte logik’ for så vidt angår den tilsyneladende irrationelle sammenstillen af løsrevne betydningsbærere – men mit fokus er snarere en sociologisk udadvendt søgen end surrealisternes mere psykologisk indadvendte.

Med disse arbejdserfaringer i bagagen rejste jeg til Rom og fandt her en oprindelsens skueplads for fragmenteret liv. Efter at have tegnet i de historiske ruiner på Forum Romanum måtte jeg udvide motivet til en sammensætning af nyt og gammelt, verdsligt og religiøst, idet jeg på den klassiske baggrund indlemmede elementer af den moderne bys larm og stress.

Da jeg fik mulighed for at besøge Kiev i 1994, efter murens fald, trængte lignende spørgsmål sig på: hvilke betydningsbærende fragmenter skulle jeg vælge i mit forsøg på at indfange byens identitet før og nu?

Efter at have bearbejdet mine tegninger fra Rom og Kiev til grafiske tryk på Fynsk Grafisk Værksted, begyndte jeg at vende min opmærksomhed mod det nye Berlin, som langsomt var ved at genvinde sin status som metropol. Fra min opvækst i det tyske mindretal i Sønderjylland behersker jeg det tyske sprog så godt, at jeg håbede at kunne komme tættere på mennesker og miljøer i byen og knyttede da også ret hurtigt kontakter, dels til et skandinavisk gallerie, dels med en tysk billedkunstner, som arbejder i eget grafisk værksted og med hvem jeg nu udveksler erfaringer, bopæl og arbejdsplads.
   Jeg finder at byen Berlin, med sine differentierede lag af åbne, historiske ar og senmoderne, hyperkapitalistisk puls, er en ideel og inspirerende felt for de problematikker og motivtyper, der lige fra begyndelsen af mit grafiske virke har optaget mig: opbrud, smertelige tab, fragmenteringer af mennesker og samfund og det særlige her-og-nu i tid og rum.

Trods nu efterhånden mange års erfaring som billedkunstner og med mange udstillinger bag mig (jvnf. CV), føler jeg ikke at mine arbejdsopgaver er udtømte. Tværtimod oplever jeg med erfaringen og modenheden en motivation og afklarethed, som er befordrende for kompleksiteten i mit kunstneriske koncept. Til gengæld mangler jeg den sammenhængende arbejdsro, som gennem hele min løbebane har været afbrudt af de nødvendige bestræbelser på sideløbende at supplere min indkomst gennem andet arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at muligheden for øget fokus og kontinuerlighed i alle måder ville gavne og styrke min produktion og mit kunstneriske udtryk, ligesom en forbedret økonomisk ramme ville gøre det muligt, at den samlede arbejdsproces fra skitse til grafisk tryk i perioder ville kunne forlægges til Berlin.

Curriculum Vitae

Grafiker
STEFAN BANNOW

Ellekærshaven 8
5250 Odense SV
Tel: +45 66 17 68 70